Kalkmangel og knogleskørhed

Knogleskørhed (også kaldet osteoporose) er, når man har en lav knoglemasse, og når der er små ændringer i knoglevævet. Disse små ændringer gør, at knoglerne ofte er mere skrøbelige, og dermed har man større risiko for at opleve knoglebrud – selv ved små belastninger. Knogleskørhed er oftest aldersbetinget, og rammer oftest kvinder i alderen 60-80 år.

Hos den 60-årige er der færre af de stabiliserende afstivere inde i knoglen, end hos den 30-årige og de er også tyndere. Knogler er levende. Fra vi fødes til vi dør sker der samtidig en opbygning og en nedbrydning of knoglevævet.

Op til 20-30 års alderen stiger kalkindholdet i skelettet. Derefter falder det gradvist resten af livet. I gennemsnit mister man mellem en halv til en hel procent af kalken i knoglerne om året.

Langt flere kvinder end mænd bliver ramt af knogleskørhed. Når kalkindholdet er størst i 20-30 års alderen, er kalkindholdet ca. 25% større hos mænd end hos kvinder – dermed har mændene mere at tære på.

Kvinder taber mere knoglevæv årligt end mændene i overgangsalderen. Det skyldes, at når kroppen producerer mindre østrogen, at den også har sværere ved at optage den kalk, man får gennem maden. Kvinderne har altså både mindre knoglevæv at tære på og større tab med årene.

Nyere undersøgelser viser imidlertid, at flere mænd end tidligere rammes af sygdommen. Osteoporoseforeningen anslår at ca. 100.000 danske mænd og 300.000 danske kvinder lider af knogleskørhed.

Hvem er i risikozonen for at udvikle knogleskørhed?

Der er flere faktorer, der kan påvirke den enkeltes risiko for at udvikle knogleskørhed. Vær derfor opmærksom på følgende:

  • Man er arveligt disponeret, hvis fx ens forældre eller søskende har knogleskørhed
  • Tidlig overgangsalder (før 45) – fx efter en underlivsoperation
  • Lav kropsvægt
  • Lavt aktivitetsniveau
  • Lavt kalk og D-vitamin indtag
  • Rygning
  • Stort alkoholforbrug
  • Behandling med store doser binyrebarkhormon
  • Diabetes
  • Højt stoftskifte
  • Tidligere mindre eller spontane brud

Hvad skal mændene være særligt opmærksomme på?

Udover alkohol, rygning og for lidt motion er de hyppigste årsager til knogleskørhed hos mænd:

  • Behandling med binyrebarkhormoner (Prednisolon, Kortison) over længere tid
  • Lavt indhold af kvindelige kønshormoner (østrogen) i blodet
  • Lavt indhold af mandlige kønshormoner (testosteron) i blodet
  • Arvelige forhold
  • Mangelfuld optagelse af næringsstoffer fra tarmen eller fejlernæring
  • Andre sygdomme, fx forhøjet stofskifte og leddegigt

Knogleskørhed er ikke kun kalkmangel

Knogleskørhed handler i lige så høj grad om porøse knogler. Hos mænd og kvinder der lider af knogleskørhed, er skelettet præget af nogle karakteristiske sygelige forandringer, der betyder, at knoglens styrke er kraftigt formindsket.

Det er ikke bare almindelig kalkmangel, men derimod en tilstand, hvor en stor del af knoglemassen er væk, hvorved knoglen bliver så porøs, at der kan opstå brud selv ved simple løft eller et lille fald. Brud forårsaget af knogleskørhed ses oftest på underarmen, ryghvirvler eller lårbenshalsen.

Det er ofte ved brud som beskrevet ovenfor, at knogleskørheden opdages. Men hvis man er i risikogruppen og har mistanke om, at der måske kan være tale om, at knoglerne er blevet svagere, kan man få lavet en knoglescanning. Her måles knoglemineralindholdet i knoglerne. Hvis dette er meget lavt, har man knogleskørhed.

Hvis man får konstateret knogleskørhed, tilrådes det at påbegynde en behandling, der både skal genopbygge det tabte knoglevæv og forebygge, at knoglen eroderer yderligere.

Betydningen af kalk og D-vitamin

Hos patienter, der allerede har haft knoglebrud, kan man halvere risikoen for nye brud ved behandling med biofosfonater, som øger knoglemassen og samtidig nedsætter risikoen for knoglebrud betydeligt.

Langt de færreste, der lider af knogleskørhed, behandles medicinsk, og derfor bør man ikke undervurdere betydning af en sund og alsidig kost – det er særligt vigtigt at få nok kalk og D-vitamin.

Hvis man ryger eller har en lav kropsvægt øges risikoen også for knogleskørhed, og noget tyder på at det også er tilfældet, hvis man får for meget animalsk protein (kød og fisk), kaffe eller alkohol.

I de områder hvor befolkningen får for lidt kalk, ser man brud på lårbenshalsen 2-3 gange så tit som i resten af Danmark. Her anbefaler vi unge mellem 11 og 18 år 800 mg kalk pr. døgn, gravide og kvinder der ammer 12-1300 mg, mens resten af befolkningen sandsynligvis kan klare sig med 600 mg. For kvinder efter overgangsalderen hersker der nogen usikkerhed, men noget tyder på, at de skal op på 800-1000 mg eller mere pr. døgn.

Undersøgelser af knoglevævet hos ældre kvinder, der har brækket lårbenshalsen har vist at mindst 30% har D-vitamin mangel.